I en tid, hvor frafaldet fra kristentroen i Danmark sker med 220 km/t, er det vigtigt at fastholde, hvad det er for nogle personligheder og hvilken tænkning og kultur, der har dannet grundlag for vores moderne nation og velfærdsstat. Der findes flere end ovennævnte, bl.a. biskop Martinsen og D.G. Monrad, som har præget hele den sociale forståelse, det politiske system og vores grundlov.
Taler vi alene om Grundtvig, den “ægte dansker”, så er vores politikere vældig begejstrede for den folkelighed, demokratiske grundtænkning og politiske indflydelse han har haft. Sjældent nævnes imidlertid hans stærke tro på Kristus. Det samme gælder H.C. Andersen. Og ikke mindst Søren Kierkegaards kristne profil bliver overset og overhørt til fordel for hans eksistentielle filosofi, som er verdenskendt, men som helt klart ikke kan adskilles fra hans stærke Gudstro.
Tilbage til Grundtvig, – Christian Hjortkær har i Kristelig Dagblad nævnt nogle svære ting, som er vanskelig for den moderne dansker at sluge. Som moderne Jesus-troende, finder jeg imidlertid Grundtvigs bibeltroskab, nationalfølelse, folkelighed og Guds-riges-forståelse utroligt aktuelle og vedkommende:
Grundtvigs bibelfundamentalisme!
Det er temmelig problematisk for den moderne, evolutionslære-forførte dansker, at forlige sig med, at Grundtvig troede på den bibelske skabelsesberetning, at den skete for ca. 4000 år før Kristus og at Adam og Eva er vore forfædre.
At han tog Guds ord for dets pålydende, er sød musik i enhver Jesus-troendes øre, men det skurrer frygteligt for de “meget oplyste, historisk kritiske” intellektuelle, der dominerer dagens tænkning og uddannelsespolitik.
Hans forkærlighed for Danmark.
Efter dagens normer vil en person, som elsker sit folk og sit land blive udskreget som nationalist, med henføring til nazisternes kamp for den ariske races overmagt.
Tillader vores samfund ikke længere eksistensens af nogen sund dansk nationalfølelse? Tilsyneladende ikke! Men sådan var Grundtvig, – han turde stille op for sin nations bevarelse, – der var krig ved Danmarks grænser på hans tid.
I dag foregår den krig vores nation er en del af så langt borte, at der skal meget mediedækning til, samt arrangeres flagdage m.v., for bare at vække en lille smule sympati, for de helte, der sendes ud for at bekæmpe den globale terror. Selve Danmark har ikke været truet direkte på sin eksistens siden 2. verdenskrig, – de fredelige forhold og gode sociale vilkår tages som en selvfølge, og der er “ingen kampfølelse for det du har kært”!
De indre fjender, såsom den militante Islamisme, den militante ateisme, materialismen, sexismen og socialkonstruktivismen m.v., skal “vi ikke være så bekymrede for”, “vise tolerance”, “der skal være plads til os alle” m.v. . Der hersker ingen forståelse for at nationens styrke – og fald – kommer fra selve folket.
Genrejsningen af en sund nationalfølelse, som bl.a. den Grundtvig var besjælet af, må for mig at se betyde en åndelig vækkelse. Åndløsheden som debattøren og sognepræsten Sørine Godtfredsen skriver om, er lige så sand, som den er nationalt fornedrende.
Grundtvigs bibelske tro og kristne tænkning, er mere aktuelt end nogensinde.
- nogle gange tror vi at vi kan forme et land gennem kristen lovgivning, – det er også et godt grundlag men IKKE tilstrækkeligt for at blive et velsignet land. ET VELSIGNET LAND bygges op af kristne personligheder. – Når du får gode mennesker i ledelsen af en nation, personer som kender Jesus og som har et stort samfundsansvar at bære, så får du et godt land. EKS, PAULUS henviste til den romerske lov, og det var godt for ham og reddede ham (ap.g. 22:25), men Jesus siger også at kærligheden er lovens opfyldelse.
Det er i det landspolitiske perspektiv ikke et snævert spørgsmål om folk er frelste/ikke frelste! Det er et spørgsmål om retfærdig lovgivning fremfor lovgivning, der befordrer gudløshed! Selv om vores medborgere ikke er frelste, kan de godt have – eller blive bevaret i – en respekt for det som er ret og gudfrygtigt, og her er det vi skal påtage os et ansvar!
- i klassisk betydning er det marxisme (= metode og teori om videnskablig socialisme (socialisme = kollektiv ejendomsret til jord og produktionsmidler) SOCIALDEMOIKRATI (iflg. Gyldendal) er oprindeligt et revolutionært marx. arbejderparti, der senere hen tilstræbte soc.reformer ad ren parlamentarisk vej.
- har udvandet moralen (det er de andres skyld, ansvar osv.) Man har revet den kristne kulturarv i stykker og overtaget samfundsinstitutionerne og politiseret dem, for at anvende dem til socialistiske mål, (skolen, retsvæsenet, den off. sektor m.v.) Se f.eks. folkeskolens formålsparagraf.
- på samme måde som soc. demokratiet ad parlamentarisk vej har konipromisset, og alligevel fastholdt sit socialistiske mål uden anvendelse af revolutionære midler således KAN EN KRISTEN POLITIKER OGSÅ VÆRE PARAT TIL AT GØRE DET, NÅR DET IKKE KOMMER I DIREKTE KONFLIKT MED HANS TRO OG MORAL.
Du må f.eks. modarbejde visse love, f.eks. lovgivning der forbyder evangelisation, – dette betyder ikke at man skal hengive sig til partipolitik, men at man må tage stilling i folkemoralske spørgsmål, så sandhed og ret kan komme frem. ”Ved de retfærdiges lykke jubler en by”. Vi må ikke glemme Jesus, forsoningen, evg., mirakler og Jesu helbr. kraft, og så bare hengive os til politik, – men er evangeliet i centrum, så er der ingen begrænsninger for vort engagement, men mulighed for folkevækkelse.
- nogle kristne vil ikke tale partipolitik, og bare løfte spm. op over partigrænserne, men det er vegt og fejt. Det handler selvfølgelig ikke om partipolitik, men man må se på hvilke ideer, filosofier og menneskesyn, der ligger bag ved de forskellige partier. GRUNDLÆGGENDE findes der større respekt for den bibelske kultur og den kristne kulturarv i den BORGERLIGE BLOK, det kan ingen fornægte. Måske kan soc.dem fremkomme med bedre forslag ofte, men hvor er de forskellige partier på vej hen i de STORE, CENTRALE MORALSKE SPØRGSMÅL, det er vigtigt at afklare???
På kong Davids tid øvede Guds herlighed stor indflydelse på nationen, men på Elias tid var mørket og frafaldet stort. Dette valg står som Guds folk overfor i dag, om vi er lys og salt i tide?
Selv om vi tror på vores nation, dens kaldelse og opgave i det globale perspektiv, så har vi ikke nogen fejlagtigt nationalistisk måde hvorpå vi fremhæver vores land og dets befolkning fremfor andre.
Vores tradition har lært os at staten tager hånd om os fra vugge til grav, og sådan skal det ikke være, men skyldes at kirken har svigtet sin diakonale opgave. Overtages disse funktioner på et sekulariseret grundlag, så bliver staten en slags storebror, og det er ikke godt(eks. det store sovjet-sammenbrud).. Staten bør ikke have større indflydelse end højst nødvendigt. En stor stat bruger mange penge, – og det er bedre at mennesker tjener ud af et hjertes motiv fremfor pålagte pligter.
- vækkelse er hellighed, Guds kraft osv. samt at mennesker strømmer til Jesus. Reformation er en forlængelse af vækkelse, hvor grundlæggende bibelske sandheder slår igennem til samfundet, så det forandres.
- kan ikke ødelægge kærlighed
- kan ikke tilintetgøre håb
- kan ikke lamme troen
-
- kan ikke jage freden bort.
- kan ikke ødelægge tillid
- kan ikke dræbe venskaber
-
- kan ikke udslette gode minder
- kan ikke tæmme modet
- kan ikke overmande sjælen
-
- kan ikke svække det evige liv
- kan ikke kvæle ånden
- og kan ikke hindre opstandelsen fra de døde.
Læs Galaterbrevet (det nye testamente) Kapitel 5 vers 19 til 26
Kødets gerninger er djævelens karaktertræk og hele natur
Åndens frugter i den troendes liv er lig Jesu sindelag og hele adfærdsmønster, hvilket enhver troende efterstræber.
| Åndens frugter | Djævelens og kødets natur | Falsk efterligning af Åndens frugter |
|---|---|---|
| Kærlighed | Mistænksomhed, had og frygt | Humanisme |
| Glæde | Sorg, tomhed | Underholdning, adspredelse |
| Fred | Ufred, oprør | Våbenstilstand, fornægtelse |
| Tålmodighed | Agression, hidsighed, hævn | Nervøs aktivitet |
| Venlighed | Ligegyldighed, overfladisk | Smiger, påtagethed |
| Godhed | Passiv | Forventer at få igen |
| Trofasthed | Troløs, svingende | Falske løfter |
| Mildhed | Uberegnelig, voldsom | Tavshed, tillukket |
| Selvbeherskelse | Egoisme, selvoptaget, stolthed, mindreværd | Kontrol |
De der giver sig af med sidstnævntes slags, underforstået har et sådant adfærdsmønster, skal ikke arve Guds rige. ”Lad os ikke bilde os selv noget ind” slutter kapitlet af med at sige (5:26).
Medicinen er:
Jeg har spurgt alle min facebook venner, om de ville komme med noget feedback på, hvordan evangeliet mere effektivt kan udbredes og den kristne kirke få fremgang. Det kom der en række bekræftende, spændende og udfordrende svar på – her er et kort resume af dem alle:
Seksten besvarelser ud af flere hundrede forespurgte gør jo ikke noget sandhedsvidne, men alligevel giver responsen anledning til mange overvejelser, som vi kan lære af, og måske også nogle konklusioner, vi kan drage til brug i det daglige arbejde i og ud fra kirken?
David Hansen
April 2011
Kære AMCere
Vi fortsætter nu bedesamlingerne på 8. uge – igen med start tirsdag den 28. sept., samt onsdag den 29. og torsdag den 30. – alle dagene kl. 1700.
Temaet for disse bedeuger har bevæget sig fra “Fri af bekymringer” over “Genoprettelse” og nu videre til “Salvelsen over den troendes liv”.
Velkommen til at være med og tage del i den korte bibelundervisning, den dynamiske forbøn og det fællesskab, der så rigt opleves ved disse samlinger.
Også velkommen til at indsende forbønsemner af enhver art.
Menneskerettigheds-domstolen i Strassbourg har haft en sag til behandling om hvorvidt krucifikset – altså et billede af den korsfæstesde Kristus, – fortsat måtte hænge i klasseværelserne på de italienske skoler. Udfaldet af domstolens afgørelse kunne medføre at Dannebrog, de nordiske flag samt Union Jack (Storbritaniens flag) kunne bandlyses fra det offentlige rum.
Man tror jo ikke sine egne sanser, når noget så tåbeligt bliver taget op på højeste plan i den europæiske civilisation. At den fundamentalistiske ateisme og sekulære humanisme i den grad har fået fat i den europæiske folkesjæl og styrer rundt med de politiske magthavere, er imidlertid en kendsgerning.
To ting kan dæmme op for sådanne tåbeligheder og kalde tilbage til sund fornuft, hvis det eurpæiske kontinent skal reddes imod endnu en totalitær og destruktiv vækkelse som nazismen, – nemlig
Danmark er grundlagt som en kristen nation. Vores civilisation er alene fremkommet af og opbygget gennem kristne værdier. Vores historie og fundament er kristent:
Snak om “at religionen skal ud af det offentlige rum” – den mest kendte og mest fordummende udtalelse, som vores tidligere statsminister Ander Fogh Rasmussen nogensinde er kommet med. Faktisk burde denne udtalelse have ført til et søgsmål for landsskadelig virksomhed, – en lovstridig udtalelse af en parlamentariker der har forpligtet sig på grundloven, som er det mest offentlige vi har!
Danmark kan således ikke erklæres for at være en sekulær nation. Uanset hvor kulturkristen vores religion praktiseres, så er vores kultur, værdier og civilisation stadig forankret i det kristne budskab.
(Sekulær = verdslig i modsætning til åndelig)
(Ateisme = troen på intet guddommeligt, men alt er materie)
(Sekulær humanisme = mennesket er i centrum og har sin værdi i kraft af sig selv)
(Kristen humanisme = Gud er i centrum og tilfører mennesket dets fulde værdi)
Klik her for link til artikel på Wikipedia om Dannebrog
David Hansen
Juli 2010
Hovednyheden i medierne i uge 22/2010 var hvalen i Vejle fjord, – om den sejlede den ene eller anden vej – om den ville dø eller forhåbentlig blive reddet osv.
Det er da ikke hver dag, at der er en hval i vores indre farvande, men opmærksomheden nærmede sig hysteri, – et hysteri, vi desværre ikke er uvant med, når dyr udsættes for fare.
Det overdrevne fokus, der udvises overfor dyrene kommer ofte til udtryk, – ministre skal i TV konfronteres med smågrises kastration i bedste sendetid, og der lægges selvfølgelig en passende, lidende mine til, (det var godt nok en kvindelig minister!), – mink og høns skal sikres tilstrækkelig plads i deres bure, så de rigtig kan røre sig (det gælder desværre ikke os mennesker, der bare har at affinde os med at at blive klemt ned i et flysæde), osv. osv.
Hysteriet, når det gælder beskyttelse af dyr, er fuldstændig ude af proportioner i forhold til beskyttelse af mennesker, – det sidste nye politiske parti herhjemme har sågar slået sig op med dyrevelfærd som øverste punkt på deres politiske program!
Kontrasten til de 50 små menneskebørn, som hver dag suges ud af moders liv på vores hospitalsafdelinger er så helvedes grotesk! De skal dø af en eneste årsag: At være uønsket.
Siden loven om fri abort blev indført for ca. 30 år siden, er mere end en halv million danskere omkommet på denne måde. Det er præcis det antal, som vi mangler for at bevare vort samfunds demografiske balance, – det er præcis det tal, som gør at ældregenerationen ikke kan forsørges ordenligt fremover, fordi de har slået deres egne børn i hjel, – det er præcis det tal, som gør at vores økonomer ikke kan få det finansielle system til at hænge sammen eller vore politikere få vores institutioner til at fungere. De har overhovedet ikke taget disse konsekvenser af loven om fri abort med i deres beregninger, men bare set det som et isoleret etisk spørgsmål. Moralske og etiske problemstillinger har imidlertid altid effekt på alle andre planer såsom sundhed, miljø, økonomi, kultur og business m.v. .
“Jamen kvinden har ret til at være herre over egen krop”, lyder den generellse begrundelse! Enig, – den ret skal hun anvende i forbindelse med sit sexliv. Har hun først undfanget et nyt menneske, er tiden forpassset til at være herre over egen krop, – dette nye menneske er ikke noget, der tilhører hendes krop, men er et selvstændigt individ fra dag et!
Apropos behandling af dyr: Dyremisbehandling er en skamplet på den menneskelige adfærd, – Bibelen siger:”En retfærdig mand har omsorg for sine dyr ” (ordspr.12:10).
Men først og sidst: Save the babies!
/David Hansen
Vi er i begyndelsen af juni måned blevet bombarderet med de skrækkelige nyheder, at fredelige aktivister er blevet slået ihjel af grumme Israelske soldader, der bordede den nødhjælpskonvoj, der havde kurs mod Gaza med det ædle formål at bringe mad og andre forsyninger til den blokaderamte befolkning.
Som altid er den danske verdenspresse ensidigt imod Israel, og som altid sættes jøderne under anklage uanset, hvad årsagen er. Hændelsesforløb, der kunne forklare og retfærdiggøre de indgreb og forholdsregler som Israel gentagne gange må gøre for at forsvare sig, forties som sædvanlig, – det er ligesom en uskreven lov, at alt hvad Israel foretager sig pr. definition er skummelt.
En voldelig terroristbevægelse som Hamas, der udsulter og gidseltager den palæstinensiske befolkning i Gaza, forsvares til gengæld frejdigt af hele medieverdenen og af majoriteten af vore politikere, – kun Dansk Folkeparti herhjemme tager Israel i forsvar.
Sandheden er imidlertid, at der ikke er fødevaremangel i Gaza, – TV-avisen viste forleden aften hvordan gader og torve i Gaza bugner af frugt og grøntsager, som dagligt indføres fra Israel. Hamas indfører skam også madvarer og andre fornødenheder, samt naturligvis våben. Men det foregår i det skjulte, nemlig gennem de ca. 1000 tunneller der er lavet ved den ægyptiske grænse. Disse indsmuglede varer og “tjenesteydelser” er dog meget dyre, fordi Hamas “tager told” af dem, når de sælges til den palæstinensiske befolkning i Gaza, – der skal jo bruges penge til at financiere den daglige våbenproduktion og til at opretholde de daglige raketangreb på civilbefolkningen i Israel.
Konvojen med “fredsaktivisterne” udgjorde ialt seks skibe, og kun det ene af skibene, der ikke ville følge de israelske krav om at lægge til ved den israelske havn, blev bordet. Tilbudet fra Israel var, at man derfra ville transportere den våbenclearede nødhjælp videre til Gaza, men det ville besætningen og “nødhjælpsarbejderne” på skibet Mavi Marmara ikke, – derfor blev skibet opbragt. Den ulykkelige konfrontation mellem de Israelske soldater og “fredsaktivisterne” førte således til tab af menneskeliv, idet skibet som frygtet havde et lager med våben liggende klar, våben der blev rigeligt taget i brug for at provokere og bekæmpe de israelske styrker.
“Fredsaktivisterne” og “nødhjælpsarbejderne” fik dermed opfyldt det mål de kom efter, nemlig endnu en gang at vække verdensoponionens antiparti og piske Islamisternes vrede op imod Israel. Hvem er det, der har blod på hænderne, når den muslimske verden snart eksploderer i vrede mod Israel og mod os proisraelere, – er det ikke disse militante fredsaktivister og nødhjælpsarbejdere på Mavi Marmara?
Voldelige aktivister angriber og smider en soldat over bord
Aktivister angriber de første soldater på skibet
/David Hansen
Politiken har undskyldt at have krænket muslimernes følelser i forbindelse med muhammedtegningerne.
Hvis ikke dette knæfald overfor en militant religion følges op af undskyldninger til de mange kristne i dette land, hvis gudstro og gudsdyrkelse i årtier er blevet nedgjort og hængt ud af Politiken, så har du beviset for et medies fejghed og frygt overfor en totalitær indflydelse, – at den kan få lov at sejre og at ytringsfriheden kan gradbøjes, hvis det skulle være hensigtsmæssigt.Heil Scavenius og P. Munch!
En af de mest radikale muslimske ledere, Anjem Choudary, der er bosiddende i England, siger til tv-selskabet CBN, at “man kan ikke sige at Islam er en fredsreligion”, og videre - “Islam er mere end en religiøs tro, det er i virkeligheden en ideologi”! Choudary roser sig af at blive kaldt Storbritaniens mest forhadte mand, og fortsætter ufortrødent sine forsøg på at vælte det britiske samfund omkuld.
Hele debatten omkring Islam handler faktisk om dette, at definere Islam som en religion eller som en ideologi! Indtil nu har vore beslutningstagere taget udgangspunkt i Islam som en religion. Herved dækkes Islam som helhed ind under grundloven. Åbner man imidlertid op for det langt mere relevante, at definere Islam som ideologi, vil de muslimske kræfter ikke i samme grad kunne nyde eller påkræve sig lovens beskyttelse. Ideologier med voldelige udsagn, motiver og handlinger plejer vi at isolere!
/David Hansen
Det er forfærdelige billeder og indtryk man får i disse dage fra jordskælvet på Haiti, hvor hovedstaden Port-au-Prince tilsyneladende ser ud til at være jævnet med jorden.
Som en, der har besøgt landet et par gange, er det naturligvis med ekstra stor bevågenhed, man følger situationen, – hvordan mon ens venner og kolleger har det?
Landet er i forvejen det fattigste land på den vestlige halvkugle, – hovedstaden med dens to millioner indbyggere er i forvejen ikke noget kønt syn, – snavs, slum, forurening, kriminalitet, voodoobander og masser af militær præger dagligdagen. Alligevel er det et meget smukt land med en vidunderlig befolkning, som man ikke kan andet end komme til at holde af.
Hvorfor er landet igen-igen offer for så mange katastrofer? Sidst jeg og min kone besøgte landet var lige efter stormflodskatastrofen for halvandet år siden. Landets næststørste by Gonaives blev mere eller mindre skyllet bort, men det var blot endnu en af de utallige katastrofer, der har ramt landet de sidste mange år. Hvorfor?
Her følger en forklaring, som ikke mange hører og endnu færre vil tro på, men som ikke desto mindre kan være den grundliggende årsag:
Min pastorven Marcel, som driver et stort kristent arbejde, menighed, skole og nødhjælp m.v., og hvis kirke jeg har prædiket og undervist i, fortæller at nationen Haiti fra sin grundlæggelse blev indviet til Satan. Undertrykkelsen, slaveriet og racediskriminationen, som befolkningen levede under i 17-1800 tallet førte til et oprør mod kolonimagten, og for at hente den fornødne åndelige styrke til at overvinde og frigøre sig, måtte man hente styrke fra en større åndsmagt end den kolonihaverne besad, hvorfor man indviede sig selv såvel som folk og nation til mørkets fyrste.
Dette blev naturligvis gjort ud af nød, og førte også til den ønskede selvstændiggørelse, men samtidig blev landet et gidsel og lagt ind under den ødelæggende indflydelse, som mørkets fyrste Satan besidder, – han er ene og alene defineret ved ondskab og ødelæggelse.
Pastor Marcel har arbejdet på i årevis at få omstødt og udsonet denne endsvorne overgivelse af nationen til Satans magt, og det vil uden tvivl lykkes en dag. Men det kræver, at evangeliet får større gennemslagskraft i nationen, og at man får samlet den tilstrækkelige åndelige, politiske og kulturelle autoritetsbase til at annullere landets tilhørsforhold til Satans rige.
Kun en magt er større end Satans magt, nemlig Guds magt åbenbaret i Kristus, – “derfor blev Guds søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger”, siger Bibelen. Nødhjælpen lige nu er utrolig vigtig, – og det er med glæde, jeg netop har erfaret at pastor Marcel og hans familie og menighed har det godt, – de er som vanlig sikkert travlt beskæftiget med at afhjælpe den store nød, som er lige unden for deres dør.
Det vi andre kan gøre er, at bede stærkt for, at landets forsoning med Kristus bliver en realitet hurtigt, – det vil være den egentlige sikring imod, at Haiti ikke også fremover skal være en åben legeplads for Satan, og det sted, hvor han uhindret kan stjæle, slagte og ødelægge. “Nu stopper festen Satan!”
David Hansen
Frit oversat betyder denne avisoverskrift at “Klimakonferencen i København vil blive en fiasko, – og godt det samme”! (TIMES 23. november `09).
Regeringsledere og repræsentanter fra 192 nationer mødes til den største internationale konference i Danmark nogensinde. Der skal laves en ny global aftale for nedbringelse af udledningen af drivhusgasser (CO2), fordi man er overbevist om, at CO2 har en afgørende indflydelse på de klimaforandringer, som vi ser.
Uanset om konferencen bliver en success eller en fiasko, så vil politikerne naturligvis erklære konferencen som en success. Om der opnås et ønskeligt resultat eller ej, så har de store lande som USA og Kina allerede sagt, at man vil mødes næste år, – en typisk politisk manøvre for at give tid til at blive hægtet af det, der kan gå hen og blive en fiasko.
Det er min overbevisning, efter at have læst, studeret og ikke mindst lyttet til kristne videnskabsmænd, at CO2s indflydelse på klimaforandringerne ikke er andet end varmt luft, og at det er et af de største bedrag i verdenshistorien. Aftaler man i København at investere trillioner af dollars for at nedbringe CO2-udledningen, fjerner man de midler som i stedet kunne være brugt til at hjælpe verdens fattige, skaffe rent drikkevand og mad til over 2 milliarder sultne, samt sikre sundhed til de syge og uddannelse til underudviklede folkeslag.
Men nej, ideologiske globalister og miljøforkæmpere inden for klimavidenskaben, har fået så stor en magt og indflydelse på det politiske plan, så alle godtager deres teorier som sandhed og “følger bevidstløs efter dette dyr”. Naturen går for dem forud for mennesker, – mennesker er for dem den største trussel for naturen!?
Den 24. november slap 1000 mails samt flere hundrede rapporter ud til offentligheden fra det videnskabelige institut, som FNs klimapanel henter de fleste af sine dataer fra. Dette meget fremstående engelske institut hedder Climatic Research Unit. Offentliggørelsen af disse “videnskabsmænds” korrespondence indbyrdes, har givet anledning til meget store spørgsmål om, hvorvidt de fakta, som ligger til grund for Københavnerkonferencens målsætninger er sande. Deres korrespondence indikerer, at der er sminket på angivelsen af de temperaturforhold, som vitterligt finder sted, angiveligt for at fremme en bestemt politisk dagsorden. Den førende videnskabsmand har allerede måttet tage sin afsked.
Sandheden er den, at der ikke er sket temperaturstigninger siden 1998, snarere et fald! Kom dette frem, ville det være meget ubekvemt for Connie Hedegaard på Københavnerkonferencen, og måske netop derfor, hører vi ikke om disse ting i den danske presse?
Ud fra et kristent perspektiv mener jeg, vi står overfor en af de største forførelser, som verden har været udsat for. Vore politikere er sikkert i god tro et langt stykke hen ad vejen, men de er blevet forført af vestens “troldmænd og hekse”, der i naturvidenskabens navn dikterer falsk information som fakta, forudsigelser og profetier. Stort set alle politikere går blindt ind under denne “hjernevask” , og samler sig omkring tilbedelse af “dyret”!.
Derfor, – mere end nogen sinde er der brug for at bede for dem i høje stillinger, således at de okkulte kræfter, som er mere virkelige på vore breddegrader end i det såkalt “mørke Afrika”, kan blive afsløret og bundet.
- David Hansen
Den 24. november `09 markeredes flere steder som dagen for Darwins bog “arternes oprindelse”. Uden tvivl en af de mest indflydelsesrige biologibøger, der påstår, at det mangfoldige liv på jorden stammer fra lavere livsformer, som over millioner af år udvikler sig til de langt højere niveauer, som vi kender i vor tid.
Evolutionsteorien har på trods af blåstempling fra snart sagt alle “autoriteter” på vore breddegrader, stadig ikke verdensvid accept overhovedet (se nedennævnte link til listen “Scientists willing to question Darwin).
Stammer alt liv virkelig fra en-cellede organismer, som udviklede sig i noget ur-vand for milliarder af år siden? Er det virkelig sandheden, står vi stadig med spørgsmålet om, hvorfor der ikke findes flere overgangsformer, noget evolutionister imidlertid påstår der findes et tilstrækkeligt antal af. Fortalerne for Intelligent Design argumenterer at naturlig selektion, agerende på små mutationer, er fuldstændigt utilstrækkelig til at forklare de storslåede og komplicerede strukturer, som selv den mest simple livsform består af.
Den moderne videnskabs udgangspunkt er “metodisk naturvidenskab, der søger at forklare universet ene og alene gennem observationer og målbare naturlige mekanismer”. Men her gemmer sig hele sandheden – og forbandelsen: Naturligvis anvender videnskaben den naturlige verden for at søge at forklare den naturlige verden, – det er jo det eneste der kan vejes og måles.
I videnskabsteorierne kan man ikke inddrage Gud som en del, der kan måles og vejes! Derfor arbejder videnskaben ud fra den forudsætning, at Gud ikke eksisterer. I sig selv er det jo en temmelig begrænsende faktor, at man på forhånd – nok mest af uvilje, – udelukker en mulighed for forståelse, bare fordi man har vedtaget ikke at lade det begreb indgå som en del af den definerede naturvidenskab.
Hvor bliver videnskabens spørgsmål af “Hvad nu hvis?” – “Hvad nu hvis der findes en Gud, som er ophav til livet?” – Hvilke resultater vil man så komme frem til i den naturvidenskabelige søgen? Der findes sådan en videnskab, men den er absolut ikke ønskelig at få inddraget – så meget for objektiviteten.
Jeg troede at sand videnskab gik ud på, med alle midler at søge at modbevise det resultat, man er kommet frem til, – men i evolutionsteoriens tilfælde søger man med alle midler at bevise og bekræfte denne teoris sandfærdighed?!
Evolutionslæren er med andre ord ikke andet end en tilvalgt ideologi, – og det er tilsyneladende en bekvem en for nogle!
Her finder du link til Dissent from Darwin. Det er en samling af universitetsforskere og professorer verden over fra anerkendte universiteter, som fælles tilkendegiver deres skepsis overfor den “Darwinistiske teori”. Den underskrevne sætning lyder således:
“We are skeptical of claims for the ability of random mutation and natural selection to account for the complexity of life. Careful examination of the evidence for Darwinian theory should be encouraged.”
Frit oversat til dansk:
“Vi er skeptiske over for påstanden om tilfældige mutationer og naturlig udvælgelse har evnen til at redegøre for livets kompleksitet. Omhyggelig gennemgang af beviserne for den darwinistiske teori bør tilskyndes.”
Link til deres hjemmeside: www.dissentfromdarwin.org
Klik her for at se de forskere som tilslutter sig sætningen.
—– Original Message —–
From: David Hansen
To: soren.skov@nordjyske.dk
Sent: Saturday, October 17, 2009 9:05 AM
Subject: vedr. artiklen idag “havet kan stige…”!
Til artikelforfatter Søren Skov, Nordjyske
Når din mailadr. fremstår i artiklen antager jeg det for en invitation til at kommentere den.
Som generel skeptiker omkring klimadebatten og især påstandene om effekterne af den menneskeskabte CO2 udledning på vort klima, syntes jeg igen at blive bekræftet i, at medierne forholder kritiske oplysninger og informationer, der ikke harmonerer med den herskende ideologi eller de politisk korrekte holdninger. Jeg troede at medierne skulle være objektivt kritiske, men finder i stedet at alle synger den samme melodi?
Din artikel fremstiller stort set al CO2 udledning som menneskeskabt, og leder dermed til den logiske slutning, at vi kan og må gøre noget ved, hvis vi ellers vil betale prisen for det , og så måske overleve.
Kendsgerningen er imidlertid den, at over 90% af al CO2udledning kommer fra verdenshavene, 6-7% fra vådområder m.v., og kun ganske få procent eller promiller kan påståes at frigøres via den menneskelige aktivitet. Det vil klæde medierne at formidle sådanne informationer til befolkningen. CO2 er ikke en giftgas eller en forurenende luftart, men en absolut nødvendighed for at livet på jorden kan opretholdes. Træer og planter lever af CO2 og omsætter det til ilt, hvilket gør at vi kan trække vejret og leve.
Var det ikke på tide, at inddrage den øgede solaktivitet og den lavere grad af skydække på jorden generelt, som en mulig forklaring på at verdenshavene opvarmes, hvilket igen fører til at mere CO2 udledes. Bilturen til bageren søndag formiddag, elproduktionen på vore kraftværker eller energiforbruget på industrivirksomheder m.v. udgør således kun en forsvindende lille brøkdel af den CO2-udledning, som naturen selv står for. Kan man imidlertid lægge skyldfølelsen for miseren over på befolkningen, er der et nyt styringsredskab til at kontrollere den menneskelige adfærd, hvilket faktisk ikke er andet end ren ideologi.
Venlig hilsen
David Hansen
Hvis verdenshavene skulle stige så drastisk som forudsigelserne siger, og hvis det nu ikke skyldes den menneskeskabte CO2-udledning, hvad skal vi så gøre ved det?. Svaret på dette spørgsmål er: Vi kan ikke gøre noget ved det! Så for at imødegå dette globale traume, er det nødvendigt med en CO2-ideologi, som giver menneskeheden det falske håb, at vi kan frelse os selv, hvis vi finder frem til en løsning i København til december! Dette er antikrists ånd! Verdenssamfundet vil frelse sig selv.
Men der findes kun en frelser, og det er Gud, ser sendte Kristus Jesus til verden, som konge og regent, og som bringer det Guds rige med sig, der ikke kan forgå, og hvor vi alle er indbudt til at blive borgere, hvis vi påkalder ham.
Lad mig nævne 10 årsager til svaghed og sygdom:
Hvilke kilder har Gud så tilbevejebragt for at vi kan få helbredelse:
Finder du ud af årsagen til din svaghed og sygdom, tror jeg også du kan se, hvilke midler der skal til for at blive helbredt.
Under bøn vil Herren give denne visdom og indsigt.
På facebook idag skriver Reinhard Bonnke denne hilsen til alle sine venner, – jeg syntes det er en meget enkelt og fundamental forklaring på, hvad tro er, og har stor relevans når vi i denne måned beskæftiger os meget med om tro til helbredelse:
“Den enkle kendsgerning omkring tro er, at tro er bygget ind i os. Vi er født troende. Hvis du mener, at du ikke har tro, så prøv lige det her: Lad være med at tro på noget eller nogen – hverken din kone, mand, lægen, banken, din chef, bagerne eller kokken. Alle disse stiller os ingen garantier, men vi lægger trygt vores liv i hænderne på kirurgen, togføreren,
taxachauffører og piloter, uden overhovedet at skulle til at tro. Men det er lige præcis det, det er!
Tro er et slags immunsystem, der bortfiltrerer den frygt, som ellers ville lamme al aktivitet. Når troen mistes, udvikler vi alle former for fobier og forestillinger, – noget vi kan opleve som nervøst sammenbrud. Men Jesus sagde “frygt ikke, tro kun” (Luk. 8:50).
Hvis du holder op med at bruge egenskaben af tro, ville du aldrig komme ud af sengen eller gå udenfor huset. Det kunne jo være at alt ramlede sammen omkring dig, hvis du stod op. Der er en “million cobraslanger” som ligger på lur derude, alligevel plejer vi normalt at leve ret ubekymrede og tillidsfulde. Bibelen siger, at Gud har givet enhver af os et mål af tro og Kristus sagde “Tro kun” (mark. 6:36). Det siger han, fordi vi er i stand til det.
Der er ingen mystik omkring tro. Måske er de små børn de største troende. Mangen en gang har jeg løftet et lille barn op i mine arme, men de har aldrig skreget af frygt for at blive tabt. Jesus selv tog et barn op i sine arme, for at illustrere barnets enkle, tillidsfulde tro. Han sagde at børn har en tro, der gør, at det hører Guds rige til.
Tro betyder ikke at vi skal slå den sunde fornuft ihjel. Det er ikke et specielt opbygget psykologisk system, som er udviklet af hellige mænd, der har opholdt sig i isolerede huler, hvor de levede på vand og brød. Tro er overhovedet ikke noget særligt, – det er en ganske naturlig ting!
Tvivl derimod er noget besynderlig noget, – i virkeligheden totalt irrationelt. Tvivl er det eneste, som overraskede Jesus, men tro og tillid til Gud bortfiltrerer al tvivl og frygt”.
Når vi taler om helbredelse og sundhed ud fra et kristent perspektiv, så hører man ofte folk citere salme 90, hvor der ganske rigtigt står, at “vore leveår kan være 70 eller 80!”
Uden at tænke videre over det, er det efterhånden blevet en mere eller mindre accepteret indstilling og pejling på, hvor meget vi kan forvente af livet, og hvor aktive vi skal tillade hinanden at fungere.
Hvis man virkelig tror på, at dette åremål er sat for ens liv, så er det jo i og for sig ret deprimerende at være midt i tresserne eller halvfjerserne, – det ligner ikke en nåderig Gud at sætte sådanne begrænsninger op, og det er da heller ikke sådan det pågældende ord skal forståes. Forklaring følger.
Grænsen for ansættelsen i det offentlige er netop 70 år, og så er det ud, uanset hvor kompetent og frisk du måtte være. I de fleste kirkesamfund har man sat pensionsalderen til 65 år ligesom i det omgivende samfund, og uanset hvor stærk, frisk og salvet tjenesten stadig er, så ser man dette effektueret gang på gang, hvorfor kirken ofte står uden åndelige fædre og erfarne ledere!
Forklaring: Hvem henvender disse ord i salme 90 stig til, og hvem er forfatter af salmen?
For det første omtaler salmen den generation af ulydige og samtidig ansvarlige israelitter, som ikke troede Gud for at de kunne indtage løftets land. Kun to mænd, troede på det Gud havde lovet, nemlig Josua og Kaleb. Straffen for denne ulydighed i folket var en tilbagevenden til ørkenen, hvor denne ledende generation i ca. 30-årsalderen og opefter skulle opholde sig
i 40 år, med det eneste formål at opfostre en ny generation og derefter dø derude i ørkenen.
Her ser du altså en generation, som Gud sætter en aldersgrænse for på ca.70-80 år, som straf for ulydighed, hvorimod Josua og Kaleb, som troede Gud, ikke bare overlevede ørkenens 40 år, men blev ledere i 70-80 års alderen for den nye generations indtagelse af landet.
(Paulus henviser til denne beretning i 1.kor. 10 og advarer de troende i dag om ikke at handle på samme måde som disse ulydige israelitter).
For det andet, hvem skrev disse ord i salme 90? Det gjorde Moses, – og han blev selv 120 år gammel! Det er den samme mand, som under Guds inspiration fortæller menneskehedens historieforløb under Noas tid, hvor Gud satte en grænse for menneskets alder til 120 år (1. mos. 6:3). Dette åremål er der aldrig siden blevet ændret på, og det er jo også den maximale ca-alder nogle enkelte mennesker opnår ind imellem.
Nu er 120 år som sagt en slags maksimum, som ikke alle opnår eller har lyst til at opnå. Så hvad skal den enkelte af os sigte efter? Jo, gå videre i salmernes bog til salme 91 vers 16, hvor Moses atter skriver: “Jeg mætter ham med et langt liv, og lader ham se min frelse”! Dette er målet for den enkelte troende, at blive mæt af dage, og så tages bort i herlighed. Sygdom, for tidlig død, ulykker m.v. er ikke Guds plan for den troende, – han vil lade os leve et liv fuldt ud, opfylde vores mål og tage vores ånd hjem til sig, uden at anvende sygdom eller lignende for at afslutte livet.
- begynder der, hvor Guds vilje er kendt.
I vandringen med Gud er det vigtigt, at der er tro og tillid, – mistillid og usikkehed omkring Guds vilje er dræbende for relationen med Ham.
Er vi usikre med hensyn til om Gud vil helbrede, så er det meget svært at bede troens bøn, som er forudsætningen for at kunne tage imod helbredelse. Al bøn skal bedes ud af tro.
Det kommer altså ikke alene an på at bede om helbredelse, selvom det altid er godt at bede, men bøn kan ikke stå alene, – der må være en base af tro, som bønnen kan “bedes på”. Det kan derfor anbefales dem, som søger helbredelse, at søge at blive undervist om Guds vej og vilje til helbredelse, i stedet for automatisk at søge forbøn. Eller man kan måske starte med at bede i behovet for at få styrket sin tro og tillid til Gud, – ligesom manden råbte til Jesus “Hjælp (afhjælp) min vantro”! (Mark. 9:24).
Hvordan afhjælpe vantro, og hvordan styrke troen til helbredelse så? Jo, det sker ved at tage imod ordets sæd, og lade det falde i hjertets gode jord. Lignelsen om sædemanden, der sår ordet, er en grundlæggende instruktion om, hvordan løfterne i Guds ord omsættes til praktisk erfaring i vores liv.
Når du således læser Mark.evg. det 4. kapital fra vers 13 – 20, – så indsæt ordene “om helbredelse” i forbindelse med at der står “ordet”. F.eks. vers 15:
“Sædemanden sår ordet – om helbredelse , – men dem på vejen , hvor ordet – om helbredelse – sås, er det sådan,
at når de har hørt ordet – om helbredelse, – så kommer Satan straks og tager ordet – om helbredelse – bort”.
Fortsæt med at indsætte ordet -om helbredelse – hele beretningen igennem, og du forstår at ordet – om helbredelse – må plantes i hjertets gode jord, for at skabe tro, den tro, der kan vokse op, og så omsider høstes, når den er modnet. I vers 29 læser vi videre:
“Men når kornet (= troen på helbredelse) er modent,
går manden straks igang med seglen,
for høsten (=helbredelse) er inde”.
Hvad er seglen i den forbindelse? Det er troens bøn: “Alt hvad I beder og bønfalder om, tro I har fået det, så skal I få det”. Når troen, som er kendskab til Guds vilje om helbredelse først er skabt, så kan troens bøn bedes, og så vil resultatet ikke udeblive, uanset om det manifesteres straks eller over tid.
(Uddrag af første undervisningsaften i AMC i forb. med september måneds fokus på “Evangeliets kraft til frelse og helbredelse”!)
Et af de første løfter i Bibelen omkring Guds vilje for os at leve i sundhed, står i 2.mos. 23:25-26:
“I skal dyrke Herren jeres Gud,
så vil han velsigne dit brød og dit vand.
Jeg vil tage sygdom bort fra dig,
der skal ikke findes nogen kvinde, der aborterer eller er ufrugtbar.
Jeg giver dig det fulde mål af leveår”!
I min andagtsbog i dag, skriver forfatteren: “Jeg mistede en god ven forleden, og Guds hær mistede en stor general på grund af et vægtproblem, som førte til et massivt hjerteanfald.
Om du dog kunne se hvilket stort værk han udførte for Gud, og hvor svært det har været at erstatte ham.
Gud siger, at han vil give os det fulde mål af vore leveår, for at vi kan fuldføre vores opgave, men sygdomme kan afbryde det, før vi når dertil!”
Videre siger forfatteren: “Sherman og Mary Owens mistede deres søn Jimmy i 1995, – han var kun 29 år gammel, og arbejdede på missionsmarken. Flere gange advarede hans mor ham om, at han ikke ville fuldende sit livs dage, hvis han ikke ændrede sine spisevaner. Kolestorol kender ikke til personsanseelse. Jimmy døde før sin 30. års fødselsdag og vejede ca. 170 kg.
Ja han er hjemme hos Herren, hvilket min far også er, der døde i en alder af 44 år, og min pastorven, der døde som 60-årig. Men var det nødvendigt?
Sherman sagde: “Det var ikke Gud som tog min søn, men bacon og æg!”
Lad os fuldende vort livs leveår og udføre vort livs opgave for Gud!”
Så vidt forfatter Bob Gass, frit oversat fra bogen “A fresh word for today!”
David Hansen
Der er ca. 500 børn og unge under 15 år som hvert år forsøger at begå selvmord her i Danmark. Og ud fra det totale antal på ca. 1000 selvmord som lykkes, kan man kun gisne om, hvor mange flere der i øvrigt har forsøgt at tage deres eget liv.
Når helt unge søger at afslutte livet, før det er begyndt, så står samfundet over for et alvorligt spørgsmål, – især et samfund, der bryster sig af at udgøre den lykkeligste befolkning i verden.
Hvis man var ung i dag, og ikke blev fortalt, at der var et mål og en hensigt med livet, at livet jo var en gave, en vigtig opgave, at det havde betydning for andre, og at der også var en afslutning og et regnskab at gøre, over for ens handlinger, – og hvis man samtidig var i krise med sig selv, sin familie og venner m.v., så ville det ikke være underligt, hvis tanker om meningsløshed, livstomhed og selvmord trængte sig på.
Jeg talte med en ganske ung pige fornylig som fortalte mig, at den eneste grund hun ikke havde begået selvmord, var at jeg en gang i en prædiken havde sagt, at det kunne føre til evig fortabelse. På trods af de svære ting, som hun gennemlevede, og som gjorde livet surt for hende, så var hendes viden om Guds kærlighed og eksistens, om livets ukrænkelighed og den uafvendelige regnskabsdag noget, som afholdt hende fra denne ugerning og som frelste hendes liv, så hun i dag lever et godt og spændende ungdomsliv, som bør være normen og selvfølgen for alle unge.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over enhver selvmorders evige skæbne, men nævner dette tilfælde og den vigtige erkendelse, som denne unge pige nåede frem til, fordi hun så og forstod, at der var langt vigtigere ting på spil end hendes egen aktuelle krise eller hendes private, biologiske eksistens.
Når vore børn og unge, lige fra børnehaven til universitetet, bliver hjernevasket med evolutionslæren, at livet ikke er andet end en biologisk hændelse, tilfældig eller planlagt, så må ethvert tænkende menneske naturligvis konkludere meningsløshed og tomhed, i bedste fald måske skæbnetro. Udgør livet blot 70-80 år der leves i lykke, i middelmådighed eller i dårligdom, uanset hvad, så må en ærlig overvejelse selvsagt føre til dyb frustration, depression eller fornægtelse.
Paulus siger det klart i det nye testamente, at hvis Kristus ikke er død for os, men også opstået fra de døde for at sikre os det evige liv, ja så er vores kristne tro tom, og så kan vi lige så godt æde og drikke, for i morgen er det hele bare slut! “Men nu er Kristus opstået fra de døde”, fortsætter han, hvorfor vi alle har mulighed for håb, et rigt liv på jorden og et endnu rigere liv i den evighed, som følger efter.
De mange selvmordstruede unge vi ser idag, står ikke bare med et psykologisk og et socialt problem, – de er ofre for en kodyl eksistensiel krise, som vores undervisningssystem har påført dem i kraft af en videnskabsteori, som er ophøjet til sandhed, men som bærer dødens frugter i sit skød.
Kære unge i Danmark, – gør oprør mod løgnen, tro livet og tro på Kristus, som gav os det!
David H.
Årets mest populære kristne novelle – på engelsk “The Schack” (Hytten) er også en af de mest kontroversielle. Nogle sammenligner den med klassikeren “Pilgrimsvandringen”, medens andre ser det som en bog med et forvrænget bibelsyn og gudsopfattelse.
Metaforen “hytten” repræsenterer stedet, hvor folk bliver såret, og hvor de gemmer deres hemmeligheder, siger udgiveren. Hvis man vil tage et opgør med det, må man gå tilbage til dette udgangspunkt.
På trods af novellens kontroversielle aspekter, har skarer af læsere lovprist denne fiktion omkring en mands møde med “treenigheden”, efter at hans datter er blevet myrdet. Kendte amerikanske ledere såsom James Robison samt ledere indenfor Foursquare-pinsebevægelsen, anbefaler bogen til folk, som er fanget i fortvivlelse, så de kan begynde at se op til Gud efter hjælp.
Andre ledere påpeger, at bogen forsvarer en kultur, hvor mennesker nok er interesseret i Gud, men ikke vil have noget med kirken at gøre. Udgivernes holdning er, at du kan have et udmærket fællesskab med Gud, uanset om du passer ind i den etablerede kirke eller ej. Forfatteren, William P. Young, identificerer sig øjensynligt med hus-menigheds-bevægelsen i USA, hvilket er et problem i den forstand, at bevægelsen er udpræget antiautoritær, fører en anti-institutionel retorik og er imod etablering af kirker. Det er tilsyneladende en bevægelse, der ikke har noget særligt syn om menighedens betydning.
Dertil kommer at bogen præsenterer et sløret billede af treenigheden, så den f.eks. består af ligeværdige parter. 1. kor.15 siger imidlertid, at når Kristus vender sejrrigt tilbage, vil han overgive Riget til Gud Fader (v. 24). Bogen repræsenterer altså ikke det guddommelige hieraki af treenigheden, hvilket er i disharmoni med den bibelske fremstilling. At Gud fader fremtræder i skikkelse af en kvinde virker som et paradoks mildest talt, og for andre direkte blasfemisk.
Jeg mener at bogen udtrykker den postmodernistiske dekonstruktion, hvor der sættes spørgsmålstegn ved basale, klassiske sandheder, – skrevet til en kulturkreds, der ikke ønsker at være forpligtet på et discipelskab eller at være knyttet til Kristi menighed. At nogle finder bogen berigende, er der ingen tvivl om, men når kristne tillægger den mere åndelig værdi og vægt, end det bogen egentlig bare er nemlig en fiktion, så sættes der et skred igang, hvor evangeliets sandhed og kraft kompromitteres.
- David Hansen
De homoseksuelle har produceret et nyt begreb for den danske offentlighed “hatecrime” – dvs. kriminalitet motiveret af had. Enkelte homoseksuelle er i København fornylig blevet ofre for noget knaldfyrværkeri, småvold og smædeord, hvilket altså betegnes som “hadekriminalitet”! Politiet gør sig ihærdige anstrengelser for at opklare disse sager, af frygt for at blive stemplet homofobiske.
Men hvad nyt er der egentlig ved “hadekriminalitet” ? Hvor mange drab og hvor megen vold begåes der ikke dagligt, fordi mennesker hader hinanden af en eller anden grund. Vold mod homoseksuelle, som bevidst profilerer og udstiller deres provokerende livsstil, kan ikke retfærdiggøres, men bør det overraske eller fortjener det sin egen niche for “særlige forbrydelser”, for slet ikke at tale om den særlige politi-homo-taskforce, som en del politikere kræver oprettet? Mon ikke vi snarere taler om en appelsin i turbanen på bøsserne, som ikke kan få nok af offentlig omtale og opbakning, og som altid har et umætteligt behov for offentlig accept?.
Når bebrebet hatecrime præsenteres så bombastisk af organisationerne bag de homoseksuelle, i et velsmurt samarbejde med en presse, der glemmer alt om kritisk journalistik, så er der naturligvis tale om ren bøsseprogaganda, – vi skal alle tvinges til sympati for bøsserne, de lesbiske, de trans- og biseksuelle, eller hvad sexinteresser, der nu afgør folks identitet og selvforståelse.
Igen, – vold, selvtægt og mobning er ikke acceptabelt uanset hvilken livsstil, man bliver provokeret af blandt sine medmennesker. Men jeg vil forsvare min ret til at være forarget og frustreret over at se mine medmennesker udleve en biologisk inkonsekvent og nedværdigende livsstil. Man kan betegne det som homofobi, alt det man vil, – der er ytringsfrihed i dette land, også til at have en anden mening om homoseksualitet, end den offentligheden søger at påtvinge os!
Homoseksuelle personer har jeg ofte mødt og respekterer dem som mennesker på lige fod med andre, – de har gæstet mit hjem, er kommet i min kirke og er genstand for samme kærlighed og omsorg som alle andre. Vi taler ikke om mennesker med en anden status, men med samme værdi! Den homoseksuelle livsstil, kommer jeg imidlertid aldrig til at legitimere, – jeg vil prædike imod den ud fra Guds ord, fordi det er en syndig livsstil i lighed med så meget andet, som Jesus ønsker at mennesker skal omvende sig fra, få tilgivelse for og udfries af!
Det nye testamente (Bibelen) siger:
“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige?
Far ikke vild!
Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere…..
eller mænd, der ligger i med mænd,
eller tyve eller griske mennesker,
ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere…….
skal arve Guds rige.
Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene,
I blev helliget, I blev retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn
og ved vor Guds Ånd” (1. kor. 6:9-11).
Det er en alvorlig og provokerende sag for mange, at påstå at det palæstinensiske folk ikke har større legitimïtet til et landstykke i Israel, end fynboerne har til at kalde sig et selvstændigt folk med ret til egen stat, en nation man i givet fald kunne kalde “Fyens Land” (på fynsk er “land” uden “d”)!
Ifølge vedtagne definitioner for et selvstændigt folk, så kendetegnes de på egen historie, kultur, religion og sprog Intet af dette kendetegner palæstinenserne, – det er slet og ret et arabisk folk, ligeså meget som fynboerne er danskere.
Hvordan man kan sidestille palæstinensernes ret til egen stat, med det jødiske folks ret til land efter deres 4000 årige lange historie, er ren historieforfalskning og pladderpolitik. Det palæstinensiske folk er et medieopfundet folk fra så sent som 1960`erne, da Arafats terrororganisation satte dem på verdenskortet.
Palæstinensere er ligeså værdifulde og elskede i Guds øjne, som alle andre mennesker på jordens overflade, og har ret til et værdigt liv. – Det nyder de fleste faktisk godt af indenfor Israels grænser, hvor deres demokratiske rettigheder er betydeligt mere sikrede end deres arabiske brødre i de omliggende arabiske diktaturer. Det er en kendsgerning, at de omliggende arabiske nationer ikke reelt ønsker at bistå deres palæstinensiske brødre, men at holde dem som gidsler i Israel i kampen mod den jødiske stat!
Palæstinensere var oprindeligt arabiske flygtninge, der fik arbejde hos de jødiske bosættere, der opdyrkede et goldt land for 80-90 år siden, – jøderne byggede byer og etablerede institutioner som skoler og lægehuse, hvilket palæstinenserne selvsagt drog nytte af. At verdensoponionen på den baggrund nu medgiver dem ret til en palæstinensisk stat er grotesk, - endnu mere grotesk end hvis Fynboerne krævede deres egen stat, – de har trods alt boet der i flere hundrede år!
Det er interessant at se lidt tilbage i historien på, hvordan der altid har været kamp omkring livet. De fleste kender fra deres bibelhistorie, hvordan Farao udstedte dekret om at alle hebræernes drengebørn skulle slås ihjel ved fødslen, for at forhindre, at der blev for mange af demi forhold til ægypterne, - også om hvordan Kong Herodes på Jesu tid ønskede at sikre sit kongedømme ved at myrde alle drengebørn på 2 år og nedefter, og således forhåbentlig ramme jødernes kommende konge.
Fra den nyere tids historie viser det sig, at f.eks. USAs konstitution, der omtaler alle menneskers ret til at leve i frihed, i høj grad var møntet på at stoppe de meget høje aborttal, der prægede amerika allerede dengang. I gennemsnit endte 20 % af alle graviditeter i begyndelsen af 1800-tallet med abortering, – i staten Michigan var tallet endda helt oppe på 34%! Siden da har USAs praksis på dette område desværre påvirket hele verden og dermed fremmet det modsatte af, hvad “the founding fathers”, USAs grundlæggere, netop ønskede, at standse denne menneskelige katastrofe at slå de kommende generationer ihjel før de havde en chance.
I en tid hvor man er så optaget af at bevare naturen, frelse hvalerne, sikre det økologiske system og kampen for at standse kastreringen af smågrise, er det skingrende vanvittigt, hvor indædt staten, politikerne, befolkningen og ikke mindst ungdomsgenerationen kæmper for at bevare retten til fri abort. Det kan kun være en dæmonisk antikristelig ånd, – en total fornuftstridig og ond påvirkning, som kan få mennesker til at kæmpe for retten til at slå andre ihjel.
Vær hilset organisationen “Hjerte for liv” og andre foreninger, der kæmper for at bevare retten til livet.
