• søndag 5. februar 2012

    10:30 Festgudstjeneste.

    Sang og musik, prædiken og karismatik. Marcus Holm er leder og David Hansen taler. Fremlæggelse og fastlæggelse af AMCs vision og vækststrategi for 2012.


  • tirsdag 7. februar 2012

    19:00 Møde i AGLOW

    på Sohngaardsholm Slot, Borgmester Jørgensens Vej 1. Evi R. Kristensen, Apostolsk kirke, Aalborg taler. Tilmelding til kontoret eller til Eva Holm.


  • fredag 10. februar 2012

    18:00 Fredagsparty

    for alle unge i SPACE (fødselsdagsfest).



COP 15!

COPENHAGEN will fail, – and quite right too!

Frit oversat betyder denne avisoverskrift at “Klimakonferencen i København vil blive en fiasko, – og godt det samme”! (TIMES 23. november `09).

Regeringsledere og repræsentanter fra 192 nationer mødes til den største internationale konference i Danmark nogensinde. Der skal laves en ny global aftale for nedbringelse af udledningen af drivhusgasser (CO2), fordi man er overbevist om, at CO2 har en afgørende indflydelse på de klimaforandringer, som vi ser.

Uanset om konferencen bliver en success eller en fiasko, så vil politikerne naturligvis erklære konferencen som en success. Om der opnås et ønskeligt resultat eller ej, så har de store lande som USA og Kina allerede sagt, at man vil mødes næste år, – en typisk politisk manøvre for at give tid til at blive hægtet af det, der kan gå hen og blive en fiasko.

Hvad med dem der sulter?

Det er min overbevisning, efter at have læst, studeret og ikke mindst lyttet til kristne videnskabsmænd, at CO2s indflydelse på klimaforandringerne ikke er andet end varmt luft, og at det er et af de største bedrag i verdenshistorien. Aftaler man i København at investere trillioner af dollars for at nedbringe CO2-udledningen, fjerner man de midler som i stedet kunne være brugt til at hjælpe verdens fattige, skaffe rent drikkevand og mad til over 2 milliarder sultne, samt sikre sundhed til de syge og uddannelse til underudviklede folkeslag.

Men nej, ideologiske globalister og miljøforkæmpere inden for klimavidenskaben, har fået så stor en magt og indflydelse på det politiske plan, så alle godtager deres teorier som sandhed og “følger bevidstløs efter dette dyr”. Naturen går for dem forud for mennesker, – mennesker er for dem den største trussel for naturen!?

En manipuleret debat!

Den 24. november slap 1000 mails samt flere hundrede rapporter ud til offentligheden fra det videnskabelige institut, som FNs klimapanel henter de fleste af sine dataer fra. Dette meget fremstående engelske institut hedder Climatic Research Unit. Offentliggørelsen af disse “videnskabsmænds” korrespondence indbyrdes,  har givet anledning til meget store spørgsmål om, hvorvidt de fakta, som ligger til grund for Københavnerkonferencens målsætninger er sande. Deres korrespondence indikerer, at der er sminket på angivelsen af de temperaturforhold, som vitterligt finder sted, angiveligt for at fremme en bestemt politisk dagsorden. Den førende videnskabsmand har allerede måttet tage sin afsked.

Sandheden er den, at der ikke er sket temperaturstigninger siden 1998,  snarere et fald! Kom dette frem, ville det være meget ubekvemt for Connie Hedegaard på Københavnerkonferencen, og måske netop derfor, hører vi ikke om disse ting i den danske presse?

En politik der fjerner fokus

Ud fra et kristent perspektiv mener jeg, vi står overfor en af de største forførelser, som verden har været udsat for. Vore politikere er sikkert i god tro et langt stykke hen ad vejen, men de er blevet forført af vestens “troldmænd og hekse”, der i naturvidenskabens navn dikterer falsk information som fakta, forudsigelser og profetier. Stort set alle politikere går blindt ind under denne “hjernevask” , og samler sig omkring tilbedelse af “dyret”!.

Derfor, – mere end nogen sinde er der brug for at bede for dem i høje stillinger, således at de okkulte kræfter, som er mere virkelige på vore breddegrader end i det såkalt “mørke Afrika”, kan blive afsløret og bundet.

- David Hansen



2 kommentarer til “COP 15!”

  1. Kristian

    Det sjoveste i denne sag er at der faktisk afholdes 2 klima konferencer i denne periode.

    Bla. Folketingets formand har deltaget i denne konference, som dog ikke fik den store presse…

    Se http://www.climate-sense.com/

    De kritiske forsker har via bla. denne messe bedt deres kollegaer om videnskabelige beviser…

    De fortæller blandt andet om en finsk tv udsendelse:
    I en opsigtsvækkende dokumentar afslører finsk tv, at videnskabelige forskningsresultater udelades, andre anvendes falsk og at hovedparten af konklusionerne om at der er sket en global opvarmning i 1900-tallet bygger på få data, som i dokumentaren betegnes som “tilfældige” og som finske forskere ikke ville drømme om at bygge en teori op om.

    Mange har efterlyst tal fra skeptikerene, men hvor er IPCC´s tal henne?

  2. Jens Peter Rasmussen

    Helt enig! Jeg krummer tæer hver eneste gang at jeg så reportager fra cop15 sikke et spild af skattepenge og resurser.. Alle de politibetjente som var der over i 14 dage fik hver 50.000 kr i overtidsbetaling.

Skriv en kommentar

Har indholdet opmuntret, provokeret, forundret eller inspireret dig, eller har du et spørgsmål? Skriv en kommentar. Vi er altid glade for at komme i dialog med vores besøgende og udveksle synspunkter. Vi ser frem til at høre fra dig. (retningsliner for kommentar)