Herunder ser du al indhold der omhandler "abort".
Hovednyheden i medierne i uge 22/2010 var hvalen i Vejle fjord, – om den sejlede den ene eller anden vej – om den ville dø eller forhåbentlig blive reddet osv.
Det er da ikke hver dag, at der er en hval i vores indre farvande, men opmærksomheden nærmede sig hysteri, – et hysteri, vi desværre ikke er uvant med, når dyr udsættes for fare.
Det overdrevne fokus, der udvises overfor dyrene kommer ofte til udtryk, – ministre skal i TV konfronteres med smågrises kastration i bedste sendetid, og der lægges selvfølgelig en passende, lidende mine til, (det var godt nok en kvindelig minister!), – mink og høns skal sikres tilstrækkelig plads i deres bure, så de rigtig kan røre sig (det gælder desværre ikke os mennesker, der bare har at affinde os med at at blive klemt ned i et flysæde), osv. osv.
Hysteriet, når det gælder beskyttelse af dyr, er fuldstændig ude af proportioner i forhold til beskyttelse af mennesker, – det sidste nye politiske parti herhjemme har sågar slået sig op med dyrevelfærd som øverste punkt på deres politiske program!
Kontrasten til de 50 små menneskebørn, som hver dag suges ud af moders liv på vores hospitalsafdelinger er så helvedes grotesk! De skal dø af en eneste årsag: At være uønsket.
Siden loven om fri abort blev indført for ca. 30 år siden, er mere end en halv million danskere omkommet på denne måde. Det er præcis det antal, som vi mangler for at bevare vort samfunds demografiske balance, – det er præcis det tal, som gør at ældregenerationen ikke kan forsørges ordenligt fremover, fordi de har slået deres egne børn i hjel, – det er præcis det tal, som gør at vores økonomer ikke kan få det finansielle system til at hænge sammen eller vore politikere få vores institutioner til at fungere. De har overhovedet ikke taget disse konsekvenser af loven om fri abort med i deres beregninger, men bare set det som et isoleret etisk spørgsmål. Moralske og etiske problemstillinger har imidlertid altid effekt på alle andre planer såsom sundhed, miljø, økonomi, kultur og business m.v. .
“Jamen kvinden har ret til at være herre over egen krop”, lyder den generellse begrundelse! Enig, – den ret skal hun anvende i forbindelse med sit sexliv. Har hun først undfanget et nyt menneske, er tiden forpassset til at være herre over egen krop, – dette nye menneske er ikke noget, der tilhører hendes krop, men er et selvstændigt individ fra dag et!
Apropos behandling af dyr: Dyremisbehandling er en skamplet på den menneskelige adfærd, – Bibelen siger:”En retfærdig mand har omsorg for sine dyr ” (ordspr.12:10).
Men først og sidst: Save the babies!
/David Hansen
Det er interessant at se lidt tilbage i historien på, hvordan der altid har været kamp omkring livet. De fleste kender fra deres bibelhistorie, hvordan Farao udstedte dekret om at alle hebræernes drengebørn skulle slås ihjel ved fødslen, for at forhindre, at der blev for mange af demi forhold til ægypterne, - også om hvordan Kong Herodes på Jesu tid ønskede at sikre sit kongedømme ved at myrde alle drengebørn på 2 år og nedefter, og således forhåbentlig ramme jødernes kommende konge.
Fra den nyere tids historie viser det sig, at f.eks. USAs konstitution, der omtaler alle menneskers ret til at leve i frihed, i høj grad var møntet på at stoppe de meget høje aborttal, der prægede amerika allerede dengang. I gennemsnit endte 20 % af alle graviditeter i begyndelsen af 1800-tallet med abortering, – i staten Michigan var tallet endda helt oppe på 34%! Siden da har USAs praksis på dette område desværre påvirket hele verden og dermed fremmet det modsatte af, hvad “the founding fathers”, USAs grundlæggere, netop ønskede, at standse denne menneskelige katastrofe at slå de kommende generationer ihjel før de havde en chance.
I en tid hvor man er så optaget af at bevare naturen, frelse hvalerne, sikre det økologiske system og kampen for at standse kastreringen af smågrise, er det skingrende vanvittigt, hvor indædt staten, politikerne, befolkningen og ikke mindst ungdomsgenerationen kæmper for at bevare retten til fri abort. Det kan kun være en dæmonisk antikristelig ånd, – en total fornuftstridig og ond påvirkning, som kan få mennesker til at kæmpe for retten til at slå andre ihjel.
Vær hilset organisationen “Hjerte for liv” og andre foreninger, der kæmper for at bevare retten til livet.
Fogh gjorde det, – erobrede midten, forlod den liberale dagsorden, sådan i det synlige i hvert fald. Han vandt magten, da han stjal midten fra socialdemokraterne.
Pia Kjærsgaard gjorde det, da hun ramte ind i midten på trods af sit partis program. Hun vidste hvor mængden befandt sig og hvad tidens tema gik ud på, nemlig flygtninge- og indvandrerpolitikken.
I midten findes magten, – det er gået op for Søvndal og derfor stormer SF`erne ind i dette felt, uanset hvor meget af det socialistiske tankegods og den SF-ske historie, der skal ofres, – Gert Pedersen er død!. At SFs socialisme også er død finder jeg sympatisk omend sendrægtigt erkendt.
I midten befinder flertallet sig, og i et demokrati er det flertallet der bestemmer, (godt nok med størst mulig hensyntagen til mindretallet, som det så kønt hedder). Spørsmålet er bare om flertallet har ret? Om demokratiet er et flertalsdiktatur, der majoriserer sandhed, retfærdighed og frihed? Har de mange ret til at majorisere deres dagsorden nedover de få, bare fordi de mener, hvad de fleste andre mener? Eksempler: Hvorfor var der kun et par stykker ud af flerhundrede studerende på Aalborg universitet, der på en foredragsaften under valgkampen i USA stemte for Paul McCain? Er det fordi AU er domineret af venstreorienterede holdninger, eller er det fordi disse få var dårligt orienterede, og slet ikke så og forstod oraklet Obama? Hvorfor blev en kristen lægestuderende på et hold af ca. 25 andre studerende kaldt hjernevasket, da hun tilkendegav ikke at kunne gå ind for fri abort? Hvem er hjernevasket?
Den største og mest betydelige leder i det forrige århundrede, mener jeg er Winston Churchill. Han var i mindretal det meste af sit politiske liv, – flertallet ville ikke høre på ham, når han talte om behovet for et opgør med Hitler, – man ville hellere høre på Hitler, der talte om fred, Churchill talte jo om krig. Churchill så imidlertid ret, og da flertallet endelig var kørt fast, kom han til og reddede verden!
I et demokrati må og skal flertallet have ret og administrere magten, – sådan må det nødvendigvis være, selvom flertallet paradoksalt nok aldrig har ret!
Det er et symptom i vor tid, at man skal være i overensstemmenighed med flertallet, ellers bliver man marginaliseret, og tillægges ikke nogen værdi eller røst. Imidlertid er det som regel mindretallet, der sidder inde med sandheden, modet og evnen til gennembrud! Husker du din bibelhistorie om de 12 spejdere, der udspejdede landet, før det skulle indtages. Da de efter 40 dages research vendte tilbage, var der kun to, nemlig Josua og Kaleb, som troede på sagen, men de blev nedstemt af de 10 øvrige og af hele folket!. De bange og de rationelle vandt over de troende, de selvstændige og frie……….for en tid! Dette førte til flertallets død, og efter 40 år vendte Josua og Kaleb tilbage sammen med en ny generation, uden den gamle majoritets styre i ryggen. De virkeliggjorde det, som flertallet tidligere sagde var umuligt.
Spørgsmålet idag som før er, om nogen tør stå for en sandhed, bare fordi det er sandt og rigtigt, og ikke fordi flertallet, midten og magten dikterer noget andet? Hvis Kristus virkelig er vejen, sandheden og livet, så er han værd at følge, selvom det er ensbetydende med en snæver vej, – den vej fører nemlig til livet. Hvis din mission er midten, er du på den brede vej, – og den fører til fortabelse.
