tirsdag 7. februar 2012
19:00 Møde i AGLOW
på Sohngaardsholm Slot, Borgmester Jørgensens Vej 1. Evi R. Kristensen, Apostolsk kirke, Aalborg taler. Tilmelding til kontoret eller til Eva Holm.
fredag 10. februar 2012
18:00 Fredagsparty
for alle unge i SPACE (fødselsdagsfest).
lørdag 11. februar 2012
15:00 Temaeftermiddag
med emnet: “Coaching af Jesus-troende.” Underviser er Mattias Lekardal, Sverige.
det gode liv
Herunder ser du al indhold der omhandler "det gode liv".
Udbrændt eller stresset?!
Psykiateren Karl Menninger blev en gang spurgt følgende: “Hvad skal jeg gøre, når jeg står overfor et nervøst sammenbrud?” Det overraskende svar fra denne erfarne og berømte mand var: “Gå ud af dit hjem, tag hen på jernbaneterrænnet, find en eller anden, der er i nød (underforstået har selvmordstanker) og gør noget for at hjælpe vedkommende”.
Kærlighedskuren
Meninger sagde også: “Love cures people – both the ones who give it and the ones who receive it”! (Kærligheden kurerer folk, både dem, der giver den og dem, der modtager).
Farisæerne på Jesu tid brugte deres liv på at fremstille sig selv som gode, – Jesus brugte sit liv på at gøre godt, uanset hvor megen personlig modstand han stod overfor! Bibelen siger at vi mennesker skal følge i hans spor (1.pet.2:21). Er der hjælp, helbredelse og genoprettelse for udbrændthed ved at yde hjælp til andre? Absolut!
Ifølge bibelen…
Bibelen siger forøvrigt:” Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal høste til sin tid, blot vi ikke giver op” (gal.6:9). Og står der ikke også, at vi skal “frigøres fra enhver byrde som omklamrer os, idet vi ser hen til Jesus” (hebr.12:1-3), men andre ord, – der er befrielse fra enhver byrde, incl. depression m.v., når vi fokuserer på Kristus, fremfor på os selv og vore problemer.
Find sand lykke
Taler: Henrik Guldager Andersen, Mexico
Indhold: Vi vil alle sammen gerne leve lykkeligt til vores dages ende, men sådan udarter livet sig sjældent. Mennesker finder ofte sig selv i en tilstand af ulykkelighed og leder efter nye måder at opnå tilfredsstillelse. Henrik fra Mexico taler her med humor, indsigt og et stort engagement om at finde sand lykke i livet.
Ting vi lærer fra vores problemer
Taler: Robert Bwalya
Indhold: I den vestlige verden er tendensen at livet skal være så let og smertefrit som muligt, og når der kommer problemer skal de helst elimineres med det samme. Robert Bwalya giver i denne tale et andet perspektiv på problemer og udfordringer, nemlig at de kommer fra Gud for at lære os vigtige ting. Få et nyt syn på problemer og udfordringer.
Robert Bwalya er fra Zambia, han har startet Åndens Klinik som også er kendt i Danmark. Hans virke som pastor har givet ham adgang helt til præsidenten af Zambia.
Se gudstjenesten
http://media.amcnet.dk/video/taler/17_05_2009/17_05_2009RobertZwalya.flv
Hør og download gudstjenesten
Aalborg MenighedsCenter - Ting vi lærer fra vores problemer [ 1:12:29 ] Play Now | Play in Popup | Download
Vær mor – med mod!
Har du oplevet at dine børn ikke fatter det endnu, – at det er dig der er forældre! Har du oplevet dage, hvor du bare gerne vil være fri af forligtelsen til at være forældre?
Det kan være hårdt at være mor, men der er måder, som kan hjælpe til at gøre det betydeligt lettere:
Tag kontrollen tilbage
Tiden hvor børnene bestemmer næsten alt, og regerer i hele hjemmet er forbi! De små kan opføre sig som små terrorister, der manipulerer med alt og alle. Vær derfor fast og bestemt i din opgave som forældre, ikke hård og brutal.
Erkend din ret til at være mor og indtag rollen med mod. Mange er skyldige i at abdicere fra forældrerollen, idet man har købt opfattelsen af at skulle være barnets bedste ven. Men dit barn har ikke brug for endnu en legekammerat, men en forældre, der agerer som sådan.
Mange forældre er bange for at blive uvenner med deres børn, uanset for urimeligt de opfører sig, – børn kan skælde ud og reagere hysterisk, når de ikke lige får deres vilje, men det vil forstå og værdsætte den fasthed i kærlighed, som du udviser, om ikke før så siden!
Du kan ikke altid forvente respekt fra et barn, men du kan og bør forlange det!
Glæd dig over dit ganske almindelige barn
De færreste børn er engle, genier eller født eksemplariske. Så lad dit ganske almindelige barn få lov at være barn, ikke pace det frem til at blive et eller andet stort, du mener, de absolut skal udvikle sig til. Elsk dit barn for den det er, nemlig dit barn, – ikke for det barnet kan eller gør!
Sig nej, – og men det
Nej betyder nej, – “eller hvad syns du, lille ven?” Sådan kan man høre forældre agere overfor deres uartige unge.
Det er svært for travle forældre at sige nej, fordi de bærer på en skyldfølelse over ikke altid at være til rådighed for barnet. Det er imidlertid et selvstændigt problem, der ikke bør føre til at dit nej kompromitteres, fordi det ikke siges med autoritet.
Sæt parametre op for dig barn, det har brug for grænser hvorved det oplever beskyttelse og tryghed!
Få en hobby – udover dit barn
Børn skal ikke være hele centeret for det univers du lever i som mor. Det er ikke selvisk at tage tid til andre ting, – du bliver en mere afslappet og inspirerende forældre, når der er adspredelser på din hverdag. Dine børn vil værdsætte dig i samme grad som du trives og værdsætter dig selv!
Giv aldrig op
For de mødre, der føler de har svigtet, hør her: Du har ikke gjort alt perfekt, men ingen har gjort det perfekt! Det er her Guds nåde kommer ind, og til stadighed må overstrømme dig og os alle. Uanset hvor meget du syntes at din rolle som forældre er mislykkedes, så er det aldrig for sent at se fremad. De fejl vi har begået i forhold til vore børn kan blive rettet gennem Guddommelig kraft og vejledning.
Tag din rolle som mor op i tro, – lev den ud i relationen med Kristus, og du vil se hvordan han virker i dig både at ville og at kunne!
Frygt fobier – bliv fri med garanti!
Tusinder af mennesker plages nat og dag af en imaginær, men alligevel særdeles virkelig fjende, der hedder frygt. Der er tale om en næsten uovervindelig overbevisning om, at noget vil gå galt, at krisen vil lamme økonomien, at kræften vil ramme i familien, at klimaforandringer vil ødelægge vores fremtid.
Med det kollossale bombardement vi udsættes for i medierne om disse negative ting, er det ikke sært at frygt ridder mennesker som en mare i dag.
Vi har alle været ramt af frygt, og vi kan alle blive ofre for frygt, men vi kan også alle befries for frygt!
6 skridt til frihed
- 1. Se de negative tanker, følelser og erfaringer lige i øjnene. Lad være med at udsætte eller lagre dem op i sindet og sluk for Guds skyld for den negative nyhedsstrøm, – du kan faktisk ikke gøre noget ved det, udover at værne dig selv imod at blive et offe
- Tag dette enkle princip i brug at gå til Gud og forklar ham dine oplevelser. Beskriv hvad du føler (“jeg er bange, jeg frygter fremtiden, jeg forstår ikke hvad der sker” osv.). At tale med Gud er en form for bøn, hvor man kan bede Ham vise den reelle årsag til disse negative tanker og følelser, for de har selvfølgelig deres begrundelse i en eller anden oplevet situation
- Lad være med dvæle ved, endsige acceptere frygten som en del af dig. Slut ikke fred med eller “lære at leve med” situationen. Vejen frem er at vende sig bort fra dette negative i tanke og følelse, forstå at det er i modsætning til det positive og nødvendige, nemlig at tro det bedste. Det er muligt at vælge det negative fra, men der må samtidig vælges noget til, f.eks. hvad bibelordet siger ( “Herren er min hyrde, mig skal intet fattes” – salme 23)
- Tag så fat om de negative følelser og tanker og “kast” dem over på Gud, herunder også de årsager, der ligger til grund for frygten.
- Få et stærkt input imod frygten, – det opnås som sagt ved at læse i sin Bibel, – det er ren medicin! Du erstatter løgnen (at frygten er uovervindelig) med sandheden, at Kristus sætter dig fri. (Læs f.eks. 2. Tim. 1:7 “For Gud giver os ikke en ånd af frygt, men en ånd af kærlighed, kraft og besindighed”)
- Endelig, – tak Gud for hans hjælp. Det sker ved i bøn og gerne i en sang (lovsang, salme m.f.) at udtrykke det positive, som er ved at ske og som tager til, uanset hvordan følelserne har det lige nu. Mange afventer at følelserne skal ændres, men det fungerer omvendt: Når vi gør det rigtige, såsom at bede, takke og synge til Gud, så kommer de rigtige følelser.
En sidste ting
Husk at ved at vende sig til Kristus og tro på ham konstant, vil du med garanti blive af din frygt og din fobi. Kristus er den eneste der overvandt døden og dødens følgesvend frygten.
Bryd ud af passiviteten
Taler: Lars Bisgaard
Indhold: De fleste mennesker har store planer for deres liv, hvad der skal ske ude i fremtiden. Men de fleste mennesker kæmper også med at klare nutidens udfordringer. Lars Bisgaard giver i denne tale en enkel og ligetil opskrift på hvordan du bryder ud af passiviteten og begynder på det liv du drømmer om at få.
Relationsbalancen
Taler: Marcus Holm
Indhold: Hvordan står det til med dine relationer til andre? Vidste du at bibelen giver en model over hvilke relationer der er vigtige at have, for at have et godt liv og opleve succes? Marcus Holm taler om at have balance i sine relationer, med udgangspunkt i Jesu liv, viser han dig hvordan du kan vælge de rigtige relationer og være med til at ændre dig selv og din verden.
Seksuel afholdenhed…what?!
Paven er for tiden på rejse i Afrika og har i den forbindelse addresseret det store AIDS-problem, som indtil nu menes at have kostet ca. 25 mill. afrikanere livet. Han sagde også, at anvendelsen af kondomer ikke var løsningen, men snarere en del af problemet, og at den eneste reelle løsning på aids og andre kønssygdomme, var at bevare sex inden for ægteskabet.
Jeg er dybt enig med paven. Fra mit besøg i Malawi for nogle få år siden, husker jeg de store skilte som myndighederne der havde sat op som recepten mod AIDS: One life, one man, one wife!
Sex på skoleskemaet
Hvorfor anses seksuel afholdenhed for at være så fuldstændig utænkeligt? Er det ikke et spørgsmål om undervisning og opdragelse, ligesom så meget andet? Jeg tror det var Dansk Folkeparti der for ikke så længe siden fremkom med det forslag, at seksuel afholdenhed passende skulle nævnes i forbindelse med skolernes seksualundervisning. Forslaget affødte et ramaskrig, og siden er det ikke blevet nævnt med et ord?!
Det vil jeg imidlertid gerne gøre - både i sandhedens interesse, i omsorg for unge menneskers liv og fremtid, i respekt for Guds ords vejledning, og som den eneste vej ud af det kaos, som seksuel løssluppenhed har medført for vort samfund. Jeg og min familie er hverken mere eller mindre seksuelle væsener end andre, men uden de store påbud eller krav, har det bare været en naturlig selvfølge for os, at sex hørte ægteskabet til, og man ventede indtil da!
Det er også, hvad jeg forkynder som præst for den menighed, jeg betjener, og uden at gå mistænkelig rundt eller løfte folks dyner, er det min klare opfattelse, at livsstilen blandt vore unge er den samme – sex hører til indenfor ægteskabet, basta. Gør det unge mennesker frustrerede, unormale eller syge i hovedet? Nej tværtimod, de er frie, friske og mere “sexede”, altså på den gode måde.
Kirken har et ansvar
Jeg sad fornylig sammen med en gruppe præster, hvor samtalen kom ind på ” de unges moral i vore menigheder”. En af dem beklagede sig over, at de unge ofte sov sammen på kryds og tværs, og at de levede seksuelt sammen før ægteskabet. Jeg kunne ikke andet end kommentere med, at ansvaret lå hos præsterne selv, idet de klart og tydeligt burde forkynde seksuel afholdenhed!
Der blev noget stille omkring bordet. Sex-praksis blandt såkaldt bibeltro, karismatiske menigheder er tilsyneladende ikke anderledes end i samfundet omkring os. Sådan bør det ikke være, – kirken er kaldet til at være lys og salt, og dermed vise vejen for verden.
Sex – en berigelse til dit liv
Sex er en meget stærk drift i menneskers liv. Det er som et atomkraftværk, der kræver megen kontrol, opsyn og rammer, for ikke at skabe forurening. Er forureningen imidlertid opstået, er der kun en, som kan reparere skaderne og genoprette balancen, nemlig Kristus. Vi må komme til ham, – han er skaberen, der har skabt os med disse seksuelle følelser, – ved at inddrage Hans nåde og styrke i forvaltningen af dette, kommer sex-livet til at finde sin rette plads og funktion, og bliver den berigelse i vore liv, det skulle være, fremfor forbandelse.
Bliv for alvor glad
Taler: David Hansen
Indhold: Har du glæde i dit liv – sådan rigtig varig glæde, ikke bare en oplevelses glæde? Pastor David Hansen tager dig med på en tur gennem Paulus liv, hvor han viser dig hvilke værdier Paulus havde som gav ham en varig og evig glæde tros omstændigheder fyldt med problemer, modstand, kampe og håbløse situationer. Bliv for alvor glad – hør eller se denne tale.
Video af gudstjenesten:
http://media.amcnet.dk/video/taler/22_03_2009/22_03_2009_DavidHansen.flv
Hør og download gudstjenesten:
Hvilket ord bygger du dit liv på?
Taler: Nick Hansen
Indhold: Har du et fundament i dit liv, et ord fra bibelen som giver dit liv retning og hjælp i svære tider? For det er vigtigt for at leve dit liv maximalt. I denne tale udbyder Nick Hansen vigtigheden af at have et fundament i sit liv, og hvordan du får et, hvis du ikke har det. Hør og bliv inspireret i din tro.
Hør og download tale:







