• søndag 5. februar 2012

    10:30 Festgudstjeneste.

    Sang og musik, prædiken og karismatik. Marcus Holm er leder og David Hansen taler. Fremlæggelse og fastlæggelse af AMCs vision og vækststrategi for 2012.


  • tirsdag 7. februar 2012

    19:00 Møde i AGLOW

    på Sohngaardsholm Slot, Borgmester Jørgensens Vej 1. Evi R. Kristensen, Apostolsk kirke, Aalborg taler. Tilmelding til kontoret eller til Eva Holm.


  • fredag 10. februar 2012

    18:00 Fredagsparty

    for alle unge i SPACE (fødselsdagsfest).



islam

Herunder ser du al indhold der omhandler "islam".

Danmark – en sekulær nation?

Danmark – en sekulær nation?

Menneskerettigheds-domstolen i Strassbourg har haft en sag til behandling om hvorvidt krucifikset – altså et billede af den korsfæstesde Kristus, – fortsat måtte hænge i klasseværelserne på de italienske skoler. Udfaldet af domstolens afgørelse kunne medføre at Dannebrog, de nordiske flag samt Union Jack (Storbritaniens flag) kunne bandlyses fra det offentlige rum.

Europa styres/styrtes af sekulær humanisme!

Man tror jo ikke sine egne sanser, når noget så tåbeligt bliver taget op på højeste plan i den europæiske civilisation. At den fundamentalistiske ateisme og sekulære humanisme i den grad har fået fat i den europæiske folkesjæl og styrer rundt med de politiske magthavere, er imidlertid en kendsgerning.

To ting kan dæmme op for sådanne tåbeligheder og kalde tilbage til sund fornuft, hvis det eurpæiske kontinent skal reddes imod endnu en totalitær og destruktiv vækkelse som nazismen, – nemlig

  1. Forstå og lær af historien
  2. At der kommer en total kristen vækkelse

Danmark er en grundlagt som kristen nation

Danmark er grundlagt som en kristen nation. Vores civilisation er alene fremkommet af og opbygget gennem kristne værdier. Vores historie og fundament er kristent:

  • Det ældste historiske monument, nemlig Jellingestenen med den korsfæstede Kristus er også aftegnet på vores danske pas.
  • Vores flag er et korsbanner, – myte eller ej, – så faldt det ned fra himlen ved Tallinn i Estland i 1219, som tegn og svar på danskernes bønner om Guds hjælp og nåde i en situation, hvor slaget så ud til at være tabt
  • Vores grundlov siger at staten skal understøtte den evangeliske lutherske kirke – det er altså hverken Islam, buddhisme, hinduisme, ateisme eller humanisme, der har forrang, men det kristne evangelium!
  • Vores statsoverhoved Dronning Margrethe og den kongelige familie skal være medlemmer af den evangelisk, lutherske kirke, og kan altså ikke være ateister, sekulære humanister, buddhister eller islamister m.v.

Kristendommen skal tilbage i det offentlige rum!

Snak om “at religionen skal ud af det offentlige rum” – den mest kendte og mest fordummende udtalelse, som  vores tidligere statsminister Ander Fogh Rasmussen nogensinde er kommet med. Faktisk burde denne udtalelse have ført til et søgsmål for landsskadelig virksomhed, – en lovstridig udtalelse af en parlamentariker der har forpligtet sig på grundloven, som er det mest offentlige vi har!

Danmark kan således ikke erklæres for at være en sekulær nation. Uanset hvor kulturkristen vores religion praktiseres, så er vores kultur, værdier og civilisation stadig forankret i det kristne budskab.

(Sekulær = verdslig i modsætning til åndelig)
(Ateisme = troen på intet guddommeligt, men alt er materie)
(Sekulær humanisme = mennesket er i centrum og har sin værdi i kraft af sig selv)
(Kristen humanisme   = Gud er i centrum og tilfører mennesket dets fulde værdi)

Klik her for link til artikel på Wikipedia om Dannebrog

David Hansen
Juli 2010

I EU er der ikke plads til Gud!

I EU er der ikke plads til Gud!

Den sidste EU traktat, der er udarbejdet, levner ikke plads til at nævne Gud, på trods af, at Europas historie mere end noget andet er præget af troen på Bibelens Gud.

I takt med at den kristne Gud lukkes ud af Europas univers ser vi et kontinent, der overtages af andre religiøse kræfter, som ikke vil os det godt. Et land uden troen på en nådig og barmhjertig Gud, sådan som Han viser sig i Jesus, vil med sikkerhed åbne sig op for alverdens forbandelser og ulykker.

Gud er en gentleman – han kommer ikke uindbudt

Billy Grahams datter Anne Graham, blev i forbindelse med Katharina-katastrofen som ramte New Orleans spurgt, hvordan Gud kunne tillade at nogen sådan skete. Det svar hun gav er meget skarpt og enkelt. Hun sagde: ” Jeg tror at Gud er dybt bedrøvet over dette, ligesom vi alle er det, men i årevis har vi sagt ja til,  at Gud skulle ud af vores skoler, familier, arbejdspladser, – ud af vores regering og retssale. Som den gentleman Han er, tror jeg at Han stille og roligt trækker sig tilbage. Hvordan kan vi forvente at Gud skal velsigne og beskytte os, når vi hele tiden beder ham om at forlade os?!”

Når Gud er ude, hvad er så inde?

Morgenbøn og salmesang blev forbudt i skoler over hele USA efter at Madeleine Murray O`Hare førte retssag imod det,  og samfundet sagde OK. (Hun blev forøvrigt myrdet). Andre krævede at de ti bud skulle ned fra væggene i offentlige bygninger. Bud som f.eks. “du må ikke slå ihjel, stjæle ….du skal elske din næste” osv., ansås for intimiderende,  og samfundet sagde OK, så ud med de ti bud. Siden da har ungdomskriminaliteten eksploderet, – skoleskyderier og terroristangreb har ramt adskillige skoler!

Dr. Benjamin Spock sagde, at revselsesretten skulle fratages forældrene, selvom børnene opførte sig uartigt. Han mente at deres lille personlighed ville blive krænket, og at barnets selvfølelse ville lide skade. (Dr. Spocks søn begik selvmord). Samfundet istemte: “Eksperterne ved, hvad de taler om”, og smed revselsesretten på porten.

Hvem bestemmer hvad der er rigtigt?

Idag spørger mange, hvorfor børn og unge ingen samvittighed har længere, hvorfor de ikke kan kende forskel på ret og vrangt, og hvorfor det ikke rører dem at øve vold på fremmede, smadre butikker og hele kvarterer, for slet ikke at tale om at ødelægge sig selv?

Hvor er det mærkeligt at folk kan forkaste Gud og så undre sig over, hvorfor verden går ad helvede til. Mærkeligt, at vi tror hvad pressen siger, men stiller spørgsmål ved, hvad Bibelen siger. Mærkeligt hvor vulgært og frækt artikler og billeder kan spredes i medierne, men at drøftelser om troen på Gud skal udelukkes fra skoler og arbejdspladser.

Mærkeligt, at Muhammed, Buddha og andre døde religiøse skikkelser, er mere attraktive at tro på end den levende frelser og Herre Jesus Kristus.

Hav tro for din fremtid

Hav tro for din fremtid

Taler: David Hansen

Indhold: Ser man nyhederne kan man blive grebet af frygt, verdenssituationen er ustabil, der er uro i mellemøsten, krise i vesten og opbrud i de gamle værdier. Bibelen siger ”Frygt ikke, tro kun.” – men du må kende Guds ord og lade det påvirke din tro. Bliv opmuntret i din tro ved at høre Pastor David Hansen tale om at kende sin tid og bruge sin tro.

Se Gudstjenesten her

http://media.amcnet.dk/video/taler/26_04_2009/26_04_2009_DavidHansen.flv

Hør og download talen her

Religionen ud af det offentlige rum?

Religionen ud af det offentlige rum?

Jeg håber ikke at vores nye statsminister Løkke Rasmussen begår den samme fejl som Fogh, at erklære religionen uønsket og ud af det offentlige rum.

Danmark er en kristen nation

Den mest offentlige person i Danmark er vores regent, Dronningen, – hun er jvf. grundloven overhoved for den Evangelisk lutherske kirke, og sammen med hele hendes familie skal hun være medlem af denne folkekirke. Det mest offentlige dokument, der eksisterer i Danmark er selvsagt Grundloven, hvori det hedder, at den danske stat skal understøtte den danske folkekirke, det vil sige den evangelisk lutherske kirke. På hver en lille bakketop i det flade Danmark, og i hver en lille flække, ser vi således en kirke, hvor den kristne bekendelse og evangeliets budskab skal udgå fra. (Folkekirken er faktisk Danmarks største ejendomsbesidder!).

Skal vi også tale om den officielle tidsregning, som vort samfund er organiseret efter, nemlig kalenderen, ja så fremgår det jo heraf, at vore højtider er kristne, at vi bl.a. fejrer påsken, hvor Jesus led, døde, blev begravet og opstod. Tal om at få religion ud af det offentlige rum, og Danmark vil ikke eksistere længere!

Hvorfor Foghs religionsfobi?

Så hvorfor har Fogh så fremført sådan noget pjat? Fordi man ikke vil nævne den konkrete religion, som vi alle sammen ved presser vores folk, land og styreform.  Det er bekvemt i øjeblikket at betragte alle religioner over en kam, hvor grundlovsstridigt det end måtte være. At Islam ikke er blevet mindre offentlig er en kendsgerning, og det var jo ikke lige det, der var intentionen vel? Men det værste er imidlertid at vores civilisations grundlag hermed tages som gidsel, nemlig den kristne tro og næstekærligheden. Disse værdier risikeres dermed at blive udvandet og til sidst ofret på det multireligiøse alter.

Humanisme er ingen garant

Der findes ingen sikkerhed for en humanitær holdning, en levende næstekærlighed eller nogen politisk fríhed, med mindre den er garanteret af en højere autoritet end os selv. Den opretholdes i hvert fald ikke ved blot at sige, at vi har nogle  “værdier”, som vi står for. Nationen må vide hvad den “står på”. Det er helt præcis de ti bud, Bibelens ord, evangeliet om Jesus Kristus, hvis nogen skulle være i tvivl. Fjernes disse konkrete “religiøse” værdier, fjerner man det fundament,  som den værende og de kommende generationer forsat skal sætte normer efter; – hvor havner det ellers?  Et samfund kan nemlig sagtens udvikle sig skævt trods visse demokratiske principper,  – tag bare 30èrnes Tyskland, der på demokratisk viis valgte en Hitler,  – eller befolkningen i Gaza, der på demokratisk viis valgte terrororganisationen Hamas til. Tager du den kristne religion som gidsel, og udelukker den af det offentlige rum, vil de værdier, som denne tro og religion står som garant for,  til sidst være glemt og borte,  – og helvede er løs.