Nye kommentarer

Hvem er vi

Kirkens cafe.

En dynamisk kirke i Aalborg

Aalborg MenighedsCenter (AMC i daglig tale), er en moderne frikirke i Aalborg. Vores hovedbegivenhed er gudstjenesten søndag formiddag kl. 10.30, hvor alle er velkomne. En gudstjeneste indholder musik, sang, en tale/foredrag  samt en mulighed for samtale og bøn, for dem der ønsker dette.

I AMC kommer folk i alle aldre. Teenagere, unge, studerende, børnefamilier, midaldrende og ældre, folk af forskellige nationaliteter og med vidt forskellige baggrunde. Alle er inviteret til at komme og TRO SAMMEN MED OS.

Mere end søndagsgudstjeneste

Udover søndagsgudstjenesten rummer kirken også aktiviteter målrettet forskellige grupperinger alt efter alder, køn, interesser og perioder i livet.  Du kan se i kalenderen, hvornår de forskellige arrangementer finder sted.

Vores mål er at være en relevant kirke i tiden, som møder mennesket i hverdagen og giver rum for at leve den kristne tro ud i en moderne verden.

Vi ser AMC som en åben kirke – et fællesskab, der indbyder alle til at være med. Vi deler troen på Gud, livet,  samfundet og på, at hver enkelt person har stor betydning og værdi.

Den daglige ledese af kirken varetages af præst David Hansen og lederrådet (bestyrelsen) samt en række forskellige arbejdsgrupper. AMC er ligeledes en del af  “Frikirkenet“, som er en paraplyorganisation for frikirker i Danmark.


Send artikel til dine venner Send artikel