Nye kommentarer

SÅ SKETE DET IGEN, – DE MILITANTE “FREDSAKTIVISTERs” krig MOD ISRAEL!

SÅ SKETE DET IGEN,  – DE MILITANTE “FREDSAKTIVISTERs” krig MOD ISRAEL!

Vi er i begyndelsen af juni måned blevet bombarderet med de skrækkelige nyheder, at fredelige aktivister er blevet slået ihjel af grumme Israelske soldader, der bordede den nødhjælpskonvoj, der havde kurs mod Gaza med det ædle formål at bringe mad og andre forsyninger til den blokaderamte befolkning.

Den danske presse er ensidig kritisk mod Israel.

Som altid er den danske verdenspresse ensidigt imod Israel,  og som altid sættes jøderne under anklage uanset, hvad årsagen er. Hændelsesforløb, der kunne forklare og retfærdiggøre de indgreb og forholdsregler som Israel gentagne gange må gøre for at forsvare sig, forties som sædvanlig, – det er ligesom en uskreven lov, at alt hvad Israel foretager sig pr. definition er skummelt.

En voldelig terroristbevægelse som Hamas, der udsulter og gidseltager den palæstinensiske befolkning i Gaza, forsvares til gengæld frejdigt af hele medieverdenen og af majoriteten af vore politikere, – kun Dansk Folkeparti herhjemme tager Israel i forsvar.

Sandheden er imidlertid, at der ikke er fødevaremangel i Gaza, – TV-avisen viste forleden aften hvordan gader og torve i Gaza bugner af frugt og grøntsager, som dagligt indføres fra Israel. Hamas indfører skam også madvarer og andre fornødenheder, samt naturligvis våben. Men det foregår i det skjulte, nemlig gennem de ca. 1000 tunneller der er lavet ved den ægyptiske grænse.  Disse indsmuglede varer og “tjenesteydelser” er dog meget dyre, fordi Hamas “tager told” af dem, når de sælges til den palæstinensiske befolkning i Gaza,  – der skal jo bruges penge til at financiere den daglige våbenproduktion og til at opretholde de daglige raketangreb på civilbefolkningen i Israel.

En sandhed der ikke kommer frem – og hadet vokser!

Konvojen med “fredsaktivisterne” udgjorde ialt seks skibe, og kun det ene af skibene, der ikke ville følge de israelske krav om at lægge til ved den israelske havn, blev bordet. Tilbudet fra Israel var, at man derfra ville transportere den våbenclearede nødhjælp videre til Gaza, men det ville besætningen og “nødhjælpsarbejderne” på skibet Mavi Marmara ikke, – derfor blev skibet opbragt. Den ulykkelige konfrontation mellem de Israelske soldater og “fredsaktivisterne” førte således til tab af menneskeliv, idet skibet som frygtet havde et lager med våben liggende klar, våben der blev rigeligt taget i brug for at provokere og bekæmpe de israelske styrker.

“Fredsaktivisterne” og “nødhjælpsarbejderne” fik dermed opfyldt det mål de kom efter, nemlig endnu en gang at vække verdensoponionens antiparti og piske Islamisternes vrede op imod Israel. Hvem er det, der har blod på hænderne, når den muslimske verden snart eksploderer i vrede mod Israel og mod os proisraelere, – er det ikke disse militante fredsaktivister og nødhjælpsarbejdere på Mavi Marmara?

Gode links der viser en anden side:

Våbenfund på Mavi Marmara

Voldelige aktivister angriber og smider en soldat over bord

Aktivister angriber de første soldater på skibet

/David Hansen


Send artikel til dine venner Send artikel



Skriv en kommentar

Har indholdet opmuntret, provokeret, forundret eller inspireret dig, eller har du et spørgsmål? Skriv en kommentar. Vi er altid glade for at komme i dialog med vores besøgende og udveksle synspunkter. Vi ser frem til at høre fra dig. (retningsliner for kommentar)