1) Ledertræningskole
“Hvad jeg har, det giver jeg dig” (ApG. 3:6)
I 2004 gav Herren mig denne opgave at påbegynde træning af mindst 100 nye stærke ledere inden for de næste 10 år. I al skrøbelighed blev det første 12 mandshold startet op, og til dato har der årligt været afviklet hold, hvoraf mange af deltagerne i dag varetager betydningsfulde ledelsesopgaver i AMC og rundt i landet.
Ledertræningsskolen – er ikke en traditionel bibelskole. Konceptet er hentet fra den praksis som Paulus anvendte i Efesus, hvor Paulus tog de ca. 12 disciple til side og “holdt daglig samtaler med dem, hvilket fortsatte i to år, så alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre”!
Målet er derfor:
At træne andre, især unge, til at tage ledelsesansvar på forskellige niveauer i kirken, samfundet og i de forskellige virkeområder i dagligdagen. Ledertræningen sker ud fra princippet “Hvad jeg har, det giver jeg dig” og handler således om mere end teoretisk undervisning, nemlig om at investere liv, videreformidle erfaringer samt ikke mindst hjælpe den enkelte til at komme ind i sin kaldelse og udføre tjeneste i Guds rige. Det handler om at deltagerne griber fat om den vision, som lederskabet og AMCs tjeneste repræsenterer. Det er afgørende for fremtiden, at lederskabet til stadighed opererer og udvikles ud fra den DNA og det mandat som Gus har givet.
Ønsker du at være med på et hold, kontakt da AMC kontoret.
David Hansen Ministry omfatter også:
2) At være en resource for andre ledere i nationen, gennem det at styrke og opmuntre dem i deres tjeneste. David Hansen har været involveret i flere menighedsplantninger, etablering og forskellige foreninger, skoler, kirkelige organisationer og medietjenester m.v. Virker med forkyndelse, undervisning og evangelisation i de forskellige kirkelige netværk og relationer.
3) Mission og nødhjælp lige fra Nordkorea til Haiti og fra Færøerne til Australien, Indien og det sydlige Afrika, i alt ca. 25 forskellige lande. Tjenesten omfatter forbøn for nationen, evangelisation, forkyndelse ved konferencer, undervisning i kirker og til ledere, støtte til missionærer og til de lokale ledere, formidling af nødhjælp og finansiel støtte m.v.







